Dynamik
Nærhedsafsavn
Forælder søger nærhed, teen trækker sig. Forælder oplever det som afvisning, teen oplever det som invasion af deres selvstændighed.
Du rækker ud efter kontakt – et spørgsmål, en krammer, en samtale – og din teenager trækker sig. For dig kan det føles som en afvisning af hele relationen. For din teenager føles din søgen som et pres på den selvstændighed, de er i fuld gang med at finde. Forskellen ligger i behovet, ikke i kærligheden: I har forskellige behov for nærhed lige nu – og de behov skubber til hinanden.
Sådan ser det ud
Det ligner sjældent en konflikt. Oftere er det en stille afstand, der vokser – og en fornemmelse hos dig af at blive holdt udenfor.
- Spørgsmål om dagen bliver mødt med "fint" og en lukket dør.
- Jo mere du prøver at komme tæt på, jo mere trækker de sig.
- Du tænker: "Har jeg gjort noget galt?" – det har du sjældent.
- Nærhed sker nu på deres præmisser og til deres tid, ikke dine.
Vej ud
En generel vej ud
Nærheden kommer ikke tilbage ved at søge den hårdere. Den kommer, når du gør dig tilgængelig uden at presse – og lader kontakten ske på de tidspunkter, hvor din teenager selv åbner op.
- 01
Vær til stede uden at kræve samtale – ved siden af i bilen, i køkkenet, sent om aftenen. Nærhed med teenagere sker oftest skulder ved skulder, ikke ansigt til ansigt.
- 02
Tag imod de små åbninger, når de kommer, frem for at gemme dem til den "rigtige" samtale. Et kort øjeblik tæller mere end en planlagt snak.
- 03
Sig højt, at du er der, og at du ikke går nogen steder – og lad så bolden ligge hos dem. At vide, at døren er åben, gør det lettere at gå igennem den.
Fra en eksempelrapport
Sådan beskriver en rapport et mønster
Eksempelrapporten for Anne & Emma viser et andet mønster af samme slags – kortet herunder er taget direkte fra den. Familien er fiktiv, rapporten er genereret af SAMRUM. Jeres egen rapport viser de mønstre, der opstår mellem jer.
Forælder & teenager
Anne & Emma
Konflikt-mønstre
Retfærdighedsdebatten
Retfærdighedsdebatten. Både Anne og Emma har en stærk retfærdighedssans, og det betyder, at en regel sjældent bare er en regel – den bliver et princip, der kan diskuteres. Begge kan stå fast, fordi begge mærker, at noget er på spil.
Trigger
En regel eller fordeling i hverdagen – typisk omkring opgaver derhjemme, skærmtid eller hvornår Emma skal være hjemme. Det starter ofte med en konkret aftale, der enten ændres eller skal håndhæves: 'I aften tager du opvasken' eller 'Du er hjemme klokken 22'.
Eskalering
Anne holder ofte øje med, om opgaver fordeles retfærdigt, og Emma er meget opmærksom på, om tingene er fair. Emma stiller spørgsmål til begrundelsen. Anne oplever det som modstand mod en rimelig regel og bliver fastere i tonen. Emma oplever, at hendes synspunkt ikke tæller, og bliver mere intens. Det, der startede som en aftale, ender som en principdebat, hvor ingen af jer kan trække jer uden at føle, I taber noget.
Reparation
Anne kan inden samtalen sige højt, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er – så Emma ved, hvor diskussionen lander. Emma kan øve sig i at sige 'jeg er uenig, men jeg gør det' og tage diskussionen senere, uden for selve situationen. I kan aftale, at uenigheder om principper får deres egen samtale på et roligere tidspunkt – så hver beslutning ikke skal genforhandles fra bunden.
Trigger
En regel eller fordeling i hverdagen – typisk omkring opgaver derhjemme, skærmtid eller hvornår Emma skal være hjemme. Det starter ofte med en konkret aftale, der enten ændres eller skal håndhæves: 'I aften tager du opvasken' eller 'Du er hjemme klokken 22'.
Eskalering
Anne holder ofte øje med, om opgaver fordeles retfærdigt, og Emma er meget opmærksom på, om tingene er fair. Emma stiller spørgsmål til begrundelsen. Anne oplever det som modstand mod en rimelig regel og bliver fastere i tonen. Emma oplever, at hendes synspunkt ikke tæller, og bliver mere intens. Det, der startede som en aftale, ender som en principdebat, hvor ingen af jer kan trække jer uden at føle, I taber noget.
Reparation
Anne kan inden samtalen sige højt, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er – så Emma ved, hvor diskussionen lander. Emma kan øve sig i at sige 'jeg er uenig, men jeg gør det' og tage diskussionen senere, uden for selve situationen. I kan aftale, at uenigheder om principper får deres egen samtale på et roligere tidspunkt – så hver beslutning ikke skal genforhandles fra bunden.
Faglig forankring
Faglig term: Forfølger–tilbagetrækker, forælder–teen (Pursue–Withdraw)
Det her er forælder-teen-varianten af det, man kalder forfølger–tilbagetrækker: den ene søger kontakt, den anden trækker sig. I teenageårene er tilbagetrækningen ofte en udviklingsmæssigt sund løsrivelse – en måde at finde sig selv på – og ikke en afvisning af relationen. At forstå det som selvstændiggørelse frem for afvisning ændrer, hvordan det føles.
Bygger på Christensen & Heaveys forskning i pursue–withdraw.
Kilder
- Christensen & Heavey (1990, 1993)
- Eldridge & Christensen (2002)
Det her er en kort, faglig ramme – ikke hele apparatet. Den fulde mekanik bruger vi internt, når vi læser jeres egne data i en rapport.
Faglig forankringFaglig term: Forfølger–tilbagetrækker, forælder–teen (Pursue–Withdraw)Vis faglig forankring
Det her er forælder-teen-varianten af det, man kalder forfølger–tilbagetrækker: den ene søger kontakt, den anden trækker sig. I teenageårene er tilbagetrækningen ofte en udviklingsmæssigt sund løsrivelse – en måde at finde sig selv på – og ikke en afvisning af relationen. At forstå det som selvstændiggørelse frem for afvisning ændrer, hvordan det føles.
Bygger på Christensen & Heaveys forskning i pursue–withdraw.
Kilder
- Christensen & Heavey (1990, 1993)
- Eldridge & Christensen (2002)
Det her er en kort, faglig ramme – ikke hele apparatet. Den fulde mekanik bruger vi internt, når vi læser jeres egne data i en rapport.
Ofte stillede spørgsmål
Betyder det, at min teenager ikke holder af mig længere?
Næsten altid nej. Når en teenager trækker sig, handler det sjældent om kærligheden og næsten altid om selvstændigheden. At løsrive sig fra forældrene og finde ud af, hvem man selv er, er en af de vigtigste opgaver i teenageårene – og det kræver afstand. Afstanden er ikke et tegn på, at båndet er væk, men på at de er i gang med at bygge sig selv. Det gør det ikke mindre ondt at mærke afstanden, men det ændrer, hvad den betyder: ikke "de vil mig ikke", men "de er ved at blive deres egen".
Skal jeg så bare lade dem være helt i fred?
Ikke helt i fred – men på en anden måde, end da de var mindre. Hvis du trækker dig helt, kan din teenager opleve det som, at du har givet op, og hvis du søger for hårdt, lukker de mere i. Det, der oftest virker, er at være til stede og tilgængelig uden at presse: at gøre det tydeligt, at døren er åben, og så lade dem bestemme, hvornår de går igennem den. Nærhed med teenagere kommer ofte i korte, uventede øjeblikke – og de øjeblikke kræver, at du er der, men ikke kræver noget.
Hvornår er det mere end bare en fase?
En vis tilbagetrækning hører teenageårene til og går som regel over af sig selv, efterhånden som de finder fodfæste i sig selv. Det er værd at se nærmere på, hvis afstanden bliver til en mere gennemgribende mistillid eller fuldstændig lukkethed – hvis I aldrig finder tilbage til hinanden, eller hvis der følger andre tegn med, som bekymrer dig. Den almindelige løsrivelse er præget af, at kontakten stadig kommer, bare på deres præmisser. Bliver kontakten helt væk over længere tid, er det værd at tage alvorligt.
Skrevet af Thomas Silkjær, stifter af SAMRUMSidst opdateret
Er det jeres mønster?
Du kan genkende dynamikken her. Men hvor stort jeres forskel i behovet for nærhed er – og hvor du konkret kan møde din teenager – kan kun jeres egne svar vise. Det starter med den gratis test.