Mønster-bibliotek

Den ene rækker mere ud efter samtale og kontakt, den anden tager oftere afstand først. Begges reaktion forstærker den andens.

Faglig term: Forfølger–tilbagetrækker (Pursue–Withdraw / Demand–Withdraw)

Én partner holder længere fast i hverdagens opgaver, den anden giver hurtigere slip. Det kan skabe frustration hos den mest vedholdende og skyldfølelse hos den anden.

Faglig term: Skæv mental load (Mental load / Second Shift)

Forskel i behov for nærhed og kontakt. Den ene kan føle sig presset af kontakt, den anden mindre mødt.

Faglig term: Tilknytningsbaseret nærhedsgab (EFT / attachment)

Når ingen tager initiativ til reparation, kan konflikter 'fryse' og efterlade uløste spændinger.

Faglig term: Fastlåst konflikt (Gridlocked / perpetual problems)

Begge parter er aktive i at reparere efter uenighed. Det er ikke at I aldrig skændes – det er at I begge rækker ud bagefter. Det giver forholdet noget at lande på, også når samtalen har været svær.

Faglig term: Reparationsforsøg (Repair attempts), styrke

Når både teen og forælder reagerer hurtigt og intenst, og mindst én har svært ved at bevare roen, eskalerer små uenigheder hurtigt.

Faglig term: Negativ reciprocitet / eskalering (Negative reciprocity)

Teenagere skal udvikle selvstændighed. Kan skabe en fastlåst kamp hvis forælder oplever det som afvisning.

Faglig term: Autonomi-udvikling (Social-cognitive domain theory)

Forælder og teen har modsatte behov for kontaktform. Forælderen søger typisk mere direkte samtale, mens teenageren trækker sig. Jo mere samtalen presses frem, jo mindre frivillig deling kan der komme.

Faglig term: Frivillig deling vs. udspørgen (Disclosure > solicitation)

Forælder søger nærhed, teen trækker sig. Forælder oplever det som afvisning, teen oplever det som invasion af deres selvstændighed.

Faglig term: Forfølger–tilbagetrækker, forælder–teen (Pursue–Withdraw)

Forælder og teenager reagerer med forskellig styrke – den ene hurtigt og intenst, den anden mere afdæmpet. Den afdæmpede kan virke ligeglad, og den intense kan virke voldsom, uden at nogen af delene passer.

Faglig term: Intensitets-mismatch i adolescensen (Goodness of fit)

I har markant forskellige behov for struktur og rammer omkring børnene. Den ene læner sig mod faste aftaler og tydelige regler; den anden mod fleksibilitet og situationsbestemt vurdering. Det kan gøre det svært for børnene at vide hvad der gælder, og for jer at opleve jer som et team.

Faglig term: Enighed om opdragelse (Coparenting agreement)

Forælder og barn har forskellige behov for struktur. Hverdagens overgange bliver ofte friktionspunkter, fordi rammerne ikke matcher på samme måde.

Faglig term: Strukturmismatch / stilladsering (ZPD / scaffolding)

Forælder og barn har begge højt niveau af varme og kontaktsøgning. Barnet kan vende tilbage til forælderen for tryghed og tør bevæge sig væk for at udforske.

Faglig term: Tryg base (Secure base, attachment)

Søskende med højt retfærdighedsfilter lægger ofte mærke til om tingene opleves som 'fair'.

Faglig term: Søskenderivalisering / retfærdighed (Sibling rivalry)

Når det ene søskende skruer op, svarer det andet igen, og konflikten tager fart. Små uenigheder bliver hurtigt til gensidig optrapning, der er svær at stoppe undervejs.

Faglig term: Tvangscyklus (Coercion cycle, Patterson)

I bonusfamilier skal roller ofte findes over tid. Den biologiske forælder står typisk mere naturligt i autoriteten, mens bonusforælderen lettere kan komme til at stå på kanten af relationen (Papernow).

Faglig term: Insider–outsider, bonusfamilie (Insider–outsider / stepfamily)

Bonusforælder og bonusbarn har forskellige forventninger til struktur og regler. Barnet kommer med indlærte regler fra et andet hjem.

Faglig term: Autoritets-/loyalitetskonflikt, bonusfamilie (Stepfamily authority/loyalty)

I har begge varme og kontaktsøgning i relationen – i en familieform hvor det bånd ikke kommer af sig selv, men bygges over tid. Det er lykkedes hos jer.

Faglig term: Affinitetsopbygning i stedfamilien (Stepfamily affinity)