Kommunikationskløft

Ikke helt — det handler mere om hvordan og hvor meget. Et oprigtigt spørgsmål nu og da er fint; det er det vedvarende forhør, der lukker ned. Forskningen peger på, at det, du ved om din teenagers liv, mest kommer fra det, de selv vælger at dele — ikke fra mængden af spørgsmål. Så det, der hjælper, er at være tilgængelig og rolig, så der er plads til at dele, frem for at presse på for svar.

Sjældent på den måde, man frygter. At trække sig og dele mindre er en helt normal del af at blive ung og finde sit eget rum — det handler om at afgrænse et privatliv, ikke nødvendigvis om at have noget at skjule. Det vigtige er, at døren ikke lukkes helt: at teenageren ved, at de kan komme, når der er noget. Det bygges gennem tilgængelighed, ikke gennem kontrol.

Fordi de situationer fjerner presset. Når man ikke sidder ansigt til ansigt og bliver kigget direkte på, er det lettere at sige noget svært — blikket er rettet mod vejen eller opvasken, ikke mod en selv. Mange teenagere deler lettere side om side end over for. Det er ikke tilfældigt, og det er værd at bruge: de øjeblikke er ofte dér, den rigtige kontakt sker.