Dynamik

Sammenstødende regelsæt

Bonusforælder og bonusbarn har forskellige forventninger til struktur og regler. Barnet kommer med indlærte regler fra et andet hjem.

I en bonusfamilie mødes der ofte to forskellige regelsæt under samme tag. Bonusbarnet kommer med vaner og rammer, det har lært i et andet hjem; bonusforælderen har sine egne forventninger. Når de støder sammen, ligner det en kamp om regler – men under overfladen handler det oftere om noget andet: hvem der har ret til at bestemme, og hvor barnets loyalitet ligger.

Bonusforælderen
håndhæver sine regler for at skabe orden
afviser dem med henvisning til et andet hjem
Bonusbarnet
Jo mere bonusforælderen håndhæver, jo mere afviser barnet – "sådan gør vi ikke hjemme hos mig" – og jo mere barnet afviser, jo mere strammer bonusforælderen. Det ligner regler, men handler om autoritet og loyalitet.

Sådan ser det ud

Det viser sig sjældent som en samtale om regler. Oftere som et sammenstød, hvor begge føler sig i deres gode ret.

  • "Det plejer jeg ikke" eller "det bestemmer du ikke over" dukker op, når bonusforælderen sætter en grænse.
  • Barnet henviser til, hvordan tingene gøres i det andet hjem.
  • Den biologiske forælder bliver trukket ind for at afgøre, hvad der gælder.
  • Bonusforælderen er i tvivl om, hvor meget de overhovedet må bestemme.

Vej ud

En generel vej ud

Sammenstødet løses ikke ved at vinde reglen, men ved at bygge relationen før autoriteten – og lade den biologiske forælder bære grænserne i starten.

  1. 01

    Lad den biologiske forælder være den, der sætter og håndhæver reglerne i begyndelsen – bonusforælderen bruger tiden på at bygge relationen først.

  2. 02

    Bliv enige som voksne om de få vigtigste husregler, så barnet ikke står mellem to forskellige svar.

  3. 03

    Anerkend, at barnets "sådan gør vi ikke hjemme hos mig" sjældent er trods – det er to regelsæt, der støder sammen, og en loyalitet, der skal have plads.

Fra en eksempelrapport

Sådan beskriver en rapport et mønster

Eksempelrapporten for Anne, Martin, Emma & Lucas viser et andet mønster af samme slags – kortet herunder er taget direkte fra den. Familien er fiktiv, rapporten er genereret af SAMRUM. Jeres egen rapport viser de mønstre, der opstår mellem jer.

Familieoverblik

Anne, Martin, Emma & Lucas

Konflikt-mønstre

Regnskabet der aldrig stemmer

I holder begge øje med, om fordelingen er fair – og det er det, der gør det svært. Anne holder fast i familiens rutiner og opgaver, også når det er svært, og Martin er meget opmærksom på, om tingene er fair i familien. Begge har ret i jeres egen optælling, og det er netop det, der gør, at regnskabet aldrig stemmer.

Anne ↔ Martin

Trigger

En konkret situation, hvor Anne har bedt om noget flere gange, eller hvor Martin har taget en beslutning, Anne ikke var med i. Det kan være praktisk – indkøb, aftaler med børnene – men det vækker en ældre optælling.

Eskalering

Anne nævner det med en lille kant. Martin svarer afdæmpet og peger på noget, han har gjort. Anne mærker, at hendes pointe ikke landede, og bliver tydeligere. Martin bliver mere principfast. Begge står med en oplevelse af ikke at blive set – og samtalen handler nu om regnskabet, ikke om opgaven.

Reparation

Anne kunne prøve at bringe ting op tidligere, før de er blevet til en sten i skoen. Martin kan tage initiativ til konkrete opgaver uden at vente på at blive spurgt – det fjerner brændstof fra optællingen. Begge kan en gang om ugen sætte tyve minutter af til en samtale om, hvordan ugen har været, ikke som regnskab, men som vedligehold.

RetfærdighedVedholdenhedRo
Faglig forankringFaglig term: Autoritets-/loyalitetskonflikt, bonusfamilie (Stepfamily authority/loyalty)Vis faglig forankring

Når regler støder sammen i en bonusfamilie, handler det sjældent om reglerne selv, men om autoritet og loyalitet. Når en bonusforælder håndhæver regler, før relationen er bygget op, kan barnet opleve det som en fremmed, der bestemmer – og det vækker en loyalitetskonflikt. Relationen skal bære, før den kan bære autoritet.

Bygger på Papernows og Ganong & Colemans forskning i bonusfamilier.

Kilder

  • Papernow (2013)
  • Ganong & Coleman (2017)

Det her er en kort, faglig ramme – ikke hele apparatet. Den fulde mekanik bruger vi internt, når vi læser jeres egne data i en rapport.

Ofte stillede spørgsmål

Må bonusforælderen slet ikke sætte grænser?

Jo – men det er ofte mere holdbart at vente med de store grænser, til relationen er bygget op. Når en bonusforælder håndhæver regler, før der er en relation, oplever barnet det let som en fremmed, der bestemmer, og så aktiveres en loyalitetskonflikt. I starten fungerer det som regel bedst, at den biologiske forælder bærer grænserne, mens bonusforælderen opbygger relationen. Når relationen bærer, kan autoriteten følge med.

Hvorfor siger barnet hele tiden "sådan gør vi ikke hjemme hos mig"?

Fordi barnet faktisk har to hjem med to regelsæt – og fordi den sætning ofte handler om mere end regler. Den er en måde at holde fast i det andet hjem og den anden forælder på. Det er sjældent trods, men en loyalitet, der har brug for plads. Når man anerkender, at det er svært at have to sæt regler, frem for at gøre det til en magtkamp, falder modstanden som regel.

Hvornår føles vi som én familie med fælles regler?

Det tager længere tid, end de fleste regner med – ofte flere år. Fælles regler kan ikke besluttes frem; de vokser, efterhånden som relationerne bygges, og barnet oplever bonusforælderen som en, det har en relation til, ikke bare en, der bestemmer. Det, der hjælper, er at give relationen tid og holde de fælles husregler få og tydelige i mellemtiden. I er ikke bagud – det er sådan, en bonusfamilie typisk finder sin form.

Skrevet af Thomas Silkjær, stifter af SAMRUMSidst opdateret

Er det jeres mønster?

Du kan genkende sammenstødet her. Men hvor jeres regelsæt adskiller sig – og hvordan I bygger relationen før autoriteten – afhænger af jeres egne svar. Det starter med den gratis test.