Dynamik
Roller i bonusfamilien
I bonusfamilier skal roller ofte findes over tid. Den biologiske forælder står typisk mere naturligt i autoriteten, mens bonusforælderen lettere kan komme til at stå på kanten af relationen (Papernow).
I en bonusfamilie er rollerne sjældent givet på forhånd – de skal findes over tid. Den biologiske forælder står oftest naturligt i autoriteten og den tætte relation, mens bonusforælderen kan komme til at stå på kanten: med ansvar, men uden den selvfølgelige plads. Det handler sjældent om vilje. Det handler om position – hvem der allerede hører til, og hvem der stadig er ved at bygge relationen op.
Sådan ser det ud
Det viser sig sjældent som en åben konflikt. Oftere som en stille fornemmelse af at stå udenfor – eller af at skulle bære noget alene.
- Barnet går til den biologiske forælder med det vigtige – bonusforælderen får resten.
- Bonusforælderen er i tvivl om, hvornår det er ok at sætte en grænse eller blande sig.
- Den biologiske forælder ender som mellemled mellem barn og bonusforælder.
- Bonusforælderen kan føle sig som gæst i sit eget hjem – med ansvar, men uden plads.
Vej ud
En generel vej ud
Rollerne falder ikke på plads ved at presse nærhed frem. De bygges ved, at relationen får tid, og at autoriteten flyttes i et tempo, barnet kan følge med i.
- 01
Lad den biologiske forælder blive ved at være den, der sætter og håndhæver grænser i starten – bonusforælderen bygger relationen først, autoriteten kommer bagefter.
- 02
Find bonusforælderens egen plads i relationen – noget, der er deres eget med barnet, og ikke en kopi af forælderrollen.
- 03
Tal åbent som voksne om, hvem der gør hvad, så bonusforælderen ikke skal gætte sig til sin rolle midt i en situation.
Fra en eksempelrapport
Sådan beskriver en rapport et mønster
Eksempelrapporten for Anne, Martin, Emma & Lucas viser et andet mønster af samme slags – kortet herunder er taget direkte fra den. Familien er fiktiv, rapporten er genereret af SAMRUM. Jeres egen rapport viser de mønstre, der opstår mellem jer.
Familieoverblik
Anne, Martin, Emma & Lucas
Konflikt-mønstre
Regnskabet der aldrig stemmer
I holder begge øje med, om fordelingen er fair – og det er det, der gør det svært. Anne holder fast i familiens rutiner og opgaver, også når det er svært, og Martin er meget opmærksom på, om tingene er fair i familien. Begge har ret i jeres egen optælling, og det er netop det, der gør, at regnskabet aldrig stemmer.
Anne ↔ Martin
Trigger
En konkret situation, hvor Anne har bedt om noget flere gange, eller hvor Martin har taget en beslutning, Anne ikke var med i. Det kan være praktisk – indkøb, aftaler med børnene – men det vækker en ældre optælling.
Eskalering
Anne nævner det med en lille kant. Martin svarer afdæmpet og peger på noget, han har gjort. Anne mærker, at hendes pointe ikke landede, og bliver tydeligere. Martin bliver mere principfast. Begge står med en oplevelse af ikke at blive set – og samtalen handler nu om regnskabet, ikke om opgaven.
Reparation
Anne kunne prøve at bringe ting op tidligere, før de er blevet til en sten i skoen. Martin kan tage initiativ til konkrete opgaver uden at vente på at blive spurgt – det fjerner brændstof fra optællingen. Begge kan en gang om ugen sætte tyve minutter af til en samtale om, hvordan ugen har været, ikke som regnskab, men som vedligehold.
Trigger
En konkret situation, hvor Anne har bedt om noget flere gange, eller hvor Martin har taget en beslutning, Anne ikke var med i. Det kan være praktisk – indkøb, aftaler med børnene – men det vækker en ældre optælling.
Eskalering
Anne nævner det med en lille kant. Martin svarer afdæmpet og peger på noget, han har gjort. Anne mærker, at hendes pointe ikke landede, og bliver tydeligere. Martin bliver mere principfast. Begge står med en oplevelse af ikke at blive set – og samtalen handler nu om regnskabet, ikke om opgaven.
Reparation
Anne kunne prøve at bringe ting op tidligere, før de er blevet til en sten i skoen. Martin kan tage initiativ til konkrete opgaver uden at vente på at blive spurgt – det fjerner brændstof fra optællingen. Begge kan en gang om ugen sætte tyve minutter af til en samtale om, hvordan ugen har været, ikke som regnskab, men som vedligehold.
Faglig forankring
Faglig term: Insider–outsider, bonusfamilie (Insider–outsider / stepfamily)
I bonusfamilier beskriver man ofte en insider–outsider-dynamik: den biologiske forælder er insideren med en relation og en autoritet, der allerede er på plads, mens bonusforælderen er outsideren, der skal bygge relationen op fra bunden. Forskningen peger på, at nærhed i en bonusfamilie typisk tager flere år at etablere – det er normen, ikke et tegn på, at noget er galt.
Bygger på Papernows og Ganong & Colemans forskning i bonusfamilier.
Kilder
- Papernow (2013) – Surviving and Thriving in Stepfamily Relationships
- Ganong & Coleman (2017)
Det her er en kort, faglig ramme – ikke hele apparatet. Den fulde mekanik bruger vi internt, når vi læser jeres egne data i en rapport.
Faglig forankringFaglig term: Insider–outsider, bonusfamilie (Insider–outsider / stepfamily)Vis faglig forankring
I bonusfamilier beskriver man ofte en insider–outsider-dynamik: den biologiske forælder er insideren med en relation og en autoritet, der allerede er på plads, mens bonusforælderen er outsideren, der skal bygge relationen op fra bunden. Forskningen peger på, at nærhed i en bonusfamilie typisk tager flere år at etablere – det er normen, ikke et tegn på, at noget er galt.
Bygger på Papernows og Ganong & Colemans forskning i bonusfamilier.
Kilder
- Papernow (2013) – Surviving and Thriving in Stepfamily Relationships
- Ganong & Coleman (2017)
Det her er en kort, faglig ramme – ikke hele apparatet. Den fulde mekanik bruger vi internt, når vi læser jeres egne data i en rapport.
Ofte stillede spørgsmål
Betyder det, at bonusforælderen er en dårligere forælder?
Nej, slet ikke. Outsider-positionen siger intet om, hvor god eller engageret bonusforælderen er – den handler om, hvor relationen er i sin udvikling, ikke om personen. Den biologiske forælder har en relation og en historie, der allerede er på plads, og det giver en naturlig autoritet, som ikke kan kopieres frem på kommando. Bonusforælderen står ikke udenfor, fordi de gør noget forkert, men fordi en relation skal bygges, før den kan bære autoritet. Det tager tid – og tid er ikke et nederlag.
Hvor lang tid tager det, før vi føles som en familie?
Længere, end de fleste regner med. Forskningen peger på, at det i mange bonusfamilier tager flere år – ofte mellem fire og tolv – før relationen mellem bonusforælder og barn føles tæt og selvfølgelig. Det lyder voldsomt, men det er faktisk en lettelse for mange at høre: I er ikke bagud, og der er ikke noget galt med jer. I er midt i en proces, der bare tager den tid, den tager. Det, der hjælper, er at give relationen plads frem for at presse den.
Skal bonusforælderen så bare lade være med at sætte grænser?
Ikke for altid – men ofte med fordel i starten. Når en bonusforælder håndhæver regler, før relationen er bygget op, oplever barnet det let som en fremmed, der bestemmer – og så aktiveres en loyalitetskonflikt. Det er som regel mere holdbart, at den biologiske forælder bliver ved at være den, der sætter og håndhæver grænserne i begyndelsen, mens bonusforælderen bruger tiden på at opbygge en relation. Når relationen først bærer, kan autoriteten følge med – i det tempo, barnet kan være med til.
Skrevet af Thomas Silkjær, stifter af SAMRUMSidst opdateret
Er det jeres mønster?
Du kan genkende dynamikken her. Men hvor I hver især står – hvem der er insideren, hvem der bygger relationen op, og hvor I konkret kan flytte noget – kan kun jeres egne svar vise. Det starter med den gratis test.