Roller i bonusfamilien
I bonusfamilier skal roller ofte findes over tid. Den biologiske forælder står typisk mere naturligt i autoriteten, mens bonusforælderen lettere kan komme til at stå på kanten af relationen (Papernow).
I en bonusfamilie er rollerne sjældent givet på forhånd — de skal findes over tid. Den biologiske forælder står oftest naturligt i autoriteten og den tætte relation, mens bonusforælderen kan komme til at stå på kanten: med ansvar, men uden den selvfølgelige plads. Det handler sjældent om vilje. Det handler om position — hvem der allerede hører til, og hvem der stadig er ved at bygge relationen op.
Sådan kører loopet
Sådan ser det ud
Det viser sig sjældent som en åben konflikt. Oftere som en stille fornemmelse af at stå udenfor — eller af at skulle bære noget alene.
- Barnet går til den biologiske forælder med det vigtige — bonusforælderen får resten.
- Bonusforælderen er i tvivl om, hvornår det er ok at sætte en grænse eller blande sig.
- Den biologiske forælder ender som mellemled mellem barn og bonusforælder.
- Bonusforælderen kan føle sig som gæst i sit eget hjem — med ansvar, men uden plads.
En generel vej ud
Rollerne falder ikke på plads ved at presse nærhed frem. De bygges ved, at relationen får tid, og at autoriteten flyttes i et tempo, barnet kan følge med i.
- 1
Lad den biologiske forælder blive ved at være den, der sætter og håndhæver grænser i starten — bonusforælderen bygger relationen først, autoriteten kommer bagefter.
- 2
Find bonusforælderens egen plads i relationen — noget, der er deres eget med barnet, og ikke en kopi af forælderrollen.
- 3
Tal åbent som voksne om, hvem der gør hvad, så bonusforælderen ikke skal gætte sig til sin rolle midt i en situation.
Ofte stillede spørgsmål
Nej, slet ikke. Outsider-positionen siger intet om, hvor god eller engageret bonusforælderen er — den handler om, hvor relationen er i sin udvikling, ikke om personen. Den biologiske forælder har en relation og en historie, der allerede er på plads, og det giver en naturlig autoritet, som ikke kan kopieres frem på kommando. Bonusforælderen står ikke udenfor, fordi de gør noget forkert, men fordi en relation skal bygges, før den kan bære autoritet. Det tager tid — og tid er ikke et nederlag.
Længere, end de fleste regner med. Forskningen peger på, at det i mange bonusfamilier tager flere år — ofte mellem fire og tolv — før relationen mellem bonusforælder og barn føles tæt og selvfølgelig. Det lyder voldsomt, men det er faktisk en lettelse for mange at høre: I er ikke bagud, og der er ikke noget galt med jer. I er midt i en proces, der bare tager den tid, den tager. Det, der hjælper, er at give relationen plads frem for at presse den.
Ikke for altid — men ofte med fordel i starten. Når en bonusforælder håndhæver regler, før relationen er bygget op, oplever barnet det let som en fremmed, der bestemmer — og så aktiveres en loyalitetskonflikt. Det er som regel mere holdbart, at den biologiske forælder bliver ved at være den, der sætter og håndhæver grænserne i begyndelsen, mens bonusforælderen bruger tiden på at opbygge en relation. Når relationen først bærer, kan autoriteten følge med — i det tempo, barnet kan være med til.
Er det jeres mønster?
Du kan genkende dynamikken her. Men hvor I hver især står — hvem der er insideren, hvem der bygger relationen op, og hvor I konkret kan flytte noget — kan kun jeres egne svar vise. Det starter med den gratis test.
Situationen bag mønsteret
Bonusfamilie?
Nye roller, usynlige grænser — og loyalitet, ingen taler højt om.
Se det i en rigtig rapport
Eksempel på en rapport
Skrevet og fagligt gennemgået af Thomas Silkjær, stifter af SAMRUMSidst opdateret