Dynamik
Forskellig volumen
Forælder og teenager reagerer med forskellig styrke – den ene hurtigt og intenst, den anden mere afdæmpet. Den afdæmpede kan virke ligeglad, og den intense kan virke voldsom, uden at nogen af delene passer.
Den ene af jer reagerer hurtigt og kraftigt – stemmen stiger, følelserne er store og synlige. Den anden skruer ned, bliver kort eller stille. Den rolige kan se ligeglad ud, og den intense kan virke voldsom – men oftest passer ingen af delene. Forskellen ligger i udtrykket: den ene viser mere, den anden holder mere igen. Det kan være forælderen eller teenageren, der er den intense – dynamikken er den samme.
Sådan ser det ud
Det ligner tit en konflikt om indholdet – men det er ofte volumen, der gør den større, end den behøvede at være.
- Samme besked lander helt forskelligt: det, den ene oplever som en almindelig reaktion, oplever den anden som et udbrud.
- Den rolige bliver beskyldt for at være ligeglad – den intense for at overdrive.
- Små uenigheder vokser, fordi reaktionen fylder mere end emnet.
- Bagefter kan begge være i tvivl om, hvad konflikten egentlig handlede om.
Vej ud
En generel vej ud
Målet er ikke, at I skal reagere ens. Det er, at forskellen i volumen holder op med at blive læst som ligegyldighed eller angreb.
- 01
Navngiv forskellen, når der er ro på: "Jeg reagerer hurtigt og højt – du har brug for at skrue ned. Det er udtryk, ikke holdninger."
- 02
Oversæt i situationen: når den rolige siger lidt, betyder det sjældent, at de er ligeglade. Når den intense siger meget, betyder det sjældent, at alt er en krise.
- 03
Aftal en pause-mulighed, før volumen tager over – og hvornår I vender tilbage til emnet.
Fra en eksempelrapport
Sådan beskriver en rapport et mønster
Eksempelrapporten for Anne & Emma viser et andet mønster af samme slags – kortet herunder er taget direkte fra den. Familien er fiktiv, rapporten er genereret af SAMRUM. Jeres egen rapport viser de mønstre, der opstår mellem jer.
Forælder & teenager
Anne & Emma
Konflikt-mønstre
Retfærdighedsdebatten
Retfærdighedsdebatten. Både Anne og Emma har en stærk retfærdighedssans, og det betyder, at en regel sjældent bare er en regel – den bliver et princip, der kan diskuteres. Begge kan stå fast, fordi begge mærker, at noget er på spil.
Trigger
En regel eller fordeling i hverdagen – typisk omkring opgaver derhjemme, skærmtid eller hvornår Emma skal være hjemme. Det starter ofte med en konkret aftale, der enten ændres eller skal håndhæves: 'I aften tager du opvasken' eller 'Du er hjemme klokken 22'.
Eskalering
Anne holder ofte øje med, om opgaver fordeles retfærdigt, og Emma er meget opmærksom på, om tingene er fair. Emma stiller spørgsmål til begrundelsen. Anne oplever det som modstand mod en rimelig regel og bliver fastere i tonen. Emma oplever, at hendes synspunkt ikke tæller, og bliver mere intens. Det, der startede som en aftale, ender som en principdebat, hvor ingen af jer kan trække jer uden at føle, I taber noget.
Reparation
Anne kan inden samtalen sige højt, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er – så Emma ved, hvor diskussionen lander. Emma kan øve sig i at sige 'jeg er uenig, men jeg gør det' og tage diskussionen senere, uden for selve situationen. I kan aftale, at uenigheder om principper får deres egen samtale på et roligere tidspunkt – så hver beslutning ikke skal genforhandles fra bunden.
Trigger
En regel eller fordeling i hverdagen – typisk omkring opgaver derhjemme, skærmtid eller hvornår Emma skal være hjemme. Det starter ofte med en konkret aftale, der enten ændres eller skal håndhæves: 'I aften tager du opvasken' eller 'Du er hjemme klokken 22'.
Eskalering
Anne holder ofte øje med, om opgaver fordeles retfærdigt, og Emma er meget opmærksom på, om tingene er fair. Emma stiller spørgsmål til begrundelsen. Anne oplever det som modstand mod en rimelig regel og bliver fastere i tonen. Emma oplever, at hendes synspunkt ikke tæller, og bliver mere intens. Det, der startede som en aftale, ender som en principdebat, hvor ingen af jer kan trække jer uden at føle, I taber noget.
Reparation
Anne kan inden samtalen sige højt, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er – så Emma ved, hvor diskussionen lander. Emma kan øve sig i at sige 'jeg er uenig, men jeg gør det' og tage diskussionen senere, uden for selve situationen. I kan aftale, at uenigheder om principper får deres egen samtale på et roligere tidspunkt – så hver beslutning ikke skal genforhandles fra bunden.
Faglig forankring
Faglig term: Intensitets-mismatch i adolescensen (Goodness of fit)
Forskelle i reaktionsintensitet beskrives i temperamentsforskningen som et spørgsmål om "goodness of fit": det afgørende er ikke, hvor intense familiemedlemmer er hver for sig, men hvordan forskellen håndteres imellem dem. I teenageårene forstærkes forskellen ofte, fordi følelsessystemet udvikler sig hurtigere end den regulering, der skal styre det.
Bygger på Thomas & Chess' forskning i temperament og goodness of fit samt Steinbergs forskning i teenagehjernens udvikling.
Kilder
- Thomas & Chess (1977) – goodness of fit
- Steinberg (2005) – adolescent brain development and arousal
- Morris et al. (2007) – family context and emotion regulation
Det her er en kort, faglig ramme – ikke hele apparatet. Den fulde mekanik bruger vi internt, når vi læser jeres egne data i en rapport.
Faglig forankringFaglig term: Intensitets-mismatch i adolescensen (Goodness of fit)Vis faglig forankring
Forskelle i reaktionsintensitet beskrives i temperamentsforskningen som et spørgsmål om "goodness of fit": det afgørende er ikke, hvor intense familiemedlemmer er hver for sig, men hvordan forskellen håndteres imellem dem. I teenageårene forstærkes forskellen ofte, fordi følelsessystemet udvikler sig hurtigere end den regulering, der skal styre det.
Bygger på Thomas & Chess' forskning i temperament og goodness of fit samt Steinbergs forskning i teenagehjernens udvikling.
Kilder
- Thomas & Chess (1977) – goodness of fit
- Steinberg (2005) – adolescent brain development and arousal
- Morris et al. (2007) – family context and emotion regulation
Det her er en kort, faglig ramme – ikke hele apparatet. Den fulde mekanik bruger vi internt, når vi læser jeres egne data i en rapport.
Ofte stillede spørgsmål
Er det et problem, at vi reagerer så forskelligt?
Ikke i sig selv. Forskellen i intensitet er et temperamentstræk, ikke en fejl hos nogen af jer. Det, der kan blive et problem, er fejllæsningen: at ro tolkes som ligegyldighed, og intensitet som angreb. Når forskellen er navngivet, mister den meget af sin kraft – det er fortolkningen, ikke forskellen, der skaber afstanden.
Hvad gør jeg, når min teenager eksploderer?
Det vigtigste sker tit ikke i selve øjeblikket. Midt i intensiteten er det sjældent muligt at tale om noget som helst – vent til volumen er nede, og vend så tilbage til emnet. At du holder roen uden at trække dig helt, er i sig selv en hjælp: det viser, at store følelser kan være der, uden at forbindelsen knækker.
Hvad hvis det er mig som forælder, der er den intense?
Dynamikken er den samme, men ansvaret er ikke ligeligt fordelt: som voksen bærer du den største del af opgaven med at dæmpe og reparere. Det betyder ikke, at du skal gemme dine følelser væk – men at du går forrest med at sætte ord på dem og vende tilbage, når volumen tog over. Det lærer din teenager mere om følelseshåndtering end nogen samtale om det.
Skrevet af Thomas Silkjær, stifter af SAMRUMSidst opdateret
Er det jeres mønster?
Du kan genkende dynamikken her. Men hvor stor forskellen i intensitet faktisk er hos jer – og hvem der bærer hvilken del af den – kan kun jeres egne svar vise. Det starter med den gratis test.